Hej

Jeg hedder Line og er sexolog, feminin forretningsudvikler og en passioneret kvinde som dig.

Jeg hjælper dig ind i dit fulde potentiale, bekæmper skam, usikkerhed og alt det andet der holder dig tilbage, så du kan få et kærlighedsliv du bare elsker.

længslen efter et stå i mit eget lys og virkelig connecte med en mand,  har ført mig ud i verden på en hel del workshops og kurser, men også ind i mig selv og min egen visdom. Jeg havde spørgsmål som:

Hvordan kan sex blive fantastisk hver gang? Hvorfor føler jeg mig låst i et forhold? Kan jeg godt elske to samtidig? Hvordan elsker man betingelsesløst? Kan jeg godt både være en pæn pige og tænde på megamørke fantasier? Hvordan oplever jeg alle 7 typer orgasmer?

Jeg er ikke god til at nøjes, jeg vil have det bedste af det her liv, og rejsen for at få det, har betydet, at jeg måtte give slip på den tryghed jeg kendte og møde usikkerheden, ærligheden, og mit mest autentiske jeg.

Det blev min rejse for at finde mig selv, mit life purpose og min drømmemand, Gustav, som jeg i dag bor sammen med på Nørrebro

- og imellem dig og mig kan jeg fortælle: jeg har aldrig følt mig så fri, i live og elsket som nu.

Men sådan var det ikke altid, og det kom heller ikke bare af sig selv. Så hvis du vil lære, hvordan jeg gjorde og skabe det kærlighedsliv du drømmer om,  så er du det rigtige sted ♥

om_mig_optimized2

Hej

Jeg hedder Line og er sexolog, feminin forretningsudvikler og en passioneret kvinde som dig.

Jeg hjælper dig ind i dit fulde potentiale, bekæmper skam, usikkerhed og alt det andet der holder dig tilbage, så du kan få et kærlighedsliv du bare elsker.

længslen efter et stå i mit eget lys og virkelig connecte med en mand,  har ført mig ud i verden på en hel del workshops og kurser, men også ind i mig selv og min egen visdom. Jeg havde spørgsmål som:

Hvordan kan sex blive fantastisk hver gang? Hvorfor føler jeg mig låst i et forhold? Kan jeg godt elske to samtidig? Hvordan elsker man betingelsesløst? Kan jeg godt både være en pæn pige og tænde på megamørke fantasier? Hvordan oplever jeg alle 7 typer orgasmer?

Jeg er ikke god til at nøjes, jeg vil have det bedste af det her liv, og rejsen for at få det, har betydet, at jeg måtte give slip på den tryghed jeg kendte og møde usikkerheden, ærligheden, og mit mest autentiske jeg.

Det blev min rejse for at finde mig selv, mit life purpose og min drømmemand, Gustav, som jeg i dag bor sammen med på Nørrebro

- og imellem dig og mig kan jeg fortælle: jeg har aldrig følt mig så fri, i live og elsket som nu.

Men sådan var det ikke altid, og det kom heller ikke bare af sig selv. Så hvis du vil lære, hvordan jeg gjorde og skabe det kærlighedsliv du drømmer om,  så er du det rigtige sted ♥

Et site for os der vil kærligheden - sådan rigtig

Dette er sitet for dig

Dette er sitet  for dig, som er nysgerrig på dig selv og vil opleve kærlighedens dybeste magi.

Du vil ikke nøjes, du vil forstå dine følelser, din seksualitet, din lyst og din kvindelighed, og tage dit sex- og kærlighedsliv til det næste niveau.

Du er træt af hverdagssex og hverdagskærlighed, og vil gerne mærke boblerne i maven igen. Du vil have mere ærlighed, mærke intimitet og dyb elskov, og er villig til at se det sværeste i øjnene med den du elsker. For du og jeg ved, at kærligheden kræver begge dele.

Kærlighed er nok den største og sværeste praksis, som vi mennesker kan bevæge os ud i.

Ja, faktisk mener jeg, at vores tilgang normalt er ret arrogant. For at blive projektleder, chef eller frisør skal vi uddanne os, men i kærlighed forventer vi, at kunne være mestre, uden så meget som at have læst en bog om emnet.

 ”Det er jo menneskeligt at elske,  det bør ligge i generne” kan du måske tænke. Men det tror jeg ikke på.  Kærlighed er en egenskab, som alle andre. En muskel der skal trænes.

At åbne sit hjerte til en anden, at navigere to menneskers ønsker og  drømme og at turde møde hinanden i de sværeste og pinligste øjeblikke sker ikke bare af sig selv.

Kærligheden er ikke kun bobler og champagne. Det er den også, men hvis kærligheden kun var nem, ville over 60 % i København ikke vælge at bo alene.
Min  mission er at hjælpe kærligheden på vej. Støtte den og give den de bedste forudsætninger. Min mission er at træne din kærligheds muskel og motivere dig til at begynde at tage kærligheden seriøst. Min mission er at mestre kærlighedskunsten.  

Her lærer du det, vi ikke lærte i skolen, men som kan tage vores sex- og kærlighedsliv til nye højder
  • Hvorfor vi kvinder laver drama, og hvad vi i virkeligheden har brug for, når det sker
  • Hvad der skaber jalousi, og hvordan den kan skabe gode ting i dit liv
  • Hvorfor vi lyver for hinanden, og hvordan man kan igangsætte ærlighed over for sig selv og sin partner
  • Hvad der skaber skænderier, og hvordan de kan generere endnu dybere kærlighed
  • Hvorfor vi af og til ikke har lyst og hvad der skal til for, at begge parter ikke kan vente med at komme hjem i sengen til hinanden
  • Hvorfor de fleste kun oplever 2 slags orgasmer, og hvordan man nyder alle 7
Hvordan arbejder jeg for kærlighed:

Jeg tror på, at vi selv skal være den forandring i verden som vi ønsker. Så jeg øver, nyder og går på opdagelse i mig selv, hver dag og hver uge, og det arbejde jeg gør, smitter.

Jeg skaber rum for at andre kan få lov at udvikle sig. Skaber rum for nye indsigter, viden der rykker vores tanker og oplevelser, der rør noget helt inde i os. Stiller de rigtige spørgsmål, så du kan begynde at tage bedre valg, og skabe den kærlighed du længes efter. For kærligheden er der. Vi skal blot lære at lade den få lov at komme ind igen.

Jeg arbejder på 3 niveauer:

1) Udgiver ugentlig kærlig opbakning igennem video, interview og blogs 

2) Inviterer til kærlighedssessioner - at give rum for den enkeltes udvikling er det smukkeste.

3) Holder foredrag, workshops og laver andre gode oplevelser, hvor man kan fordybe sig i kærlighed, polaritet og passion. For når vi dykker dybt, rykker vi os for alvor.

En krise kan være starten på nyt liv

Sådan var det for mig (og så mange andre for tiden).

Tilbage i 2012 faldt hele min verden sammen. Ja sådan rigtigt.

Jeg havde følelsen af at sidde allerbagerst på et tog, mit livstog, der var styret af andre og jeg kunne overhovedet ikke se, hvordan jeg skulle komme op i førersædet. 

Jeg var ulykkelig med en sød kæreste. Jeg havde følelsen af, at der manglede noget, og skammede mig over ikke bare at kunne være tilfreds. Måske du kender det?

Jeg sad fast i mit speciale, havde krise i familien, og min business var totalt udfordrende.

Så til sidst hoppede jeg af "toget".

Jeg gik fra min kæreste, gav slip på ansvaret over for alle andre og begravede mig hos min mor og hendes mand og endte senere med at stoppe min forretning.

Og så sad jeg der på bunden og tænkte ”wow, kan alt virkelig gå så galt?”. ”Kan jeg virkelig være sådan en fiasko?”

Og ja, det kunne jeg.

Men så kom glæden i at give slip på alt det jeg "burde" være, alle mine egne krav og overbevisninger, og bare give mig lov at mærke mig selv og mine lyster og drømme.

Det kan være det var mørkt, men det var mit mørke og langsomt kunne jeg mærke, hvad der var det rigtige for mig. Mit hjerte ledte vejen.

"Med hjertet som drivkraft" blev mit nye livsmotto.

Min krise blev starten på en opdagelsesrejse i kærlighedens univers, i hvad der gør mig mest glad og får mig til at blomstre.  Jeg kendte instinktivt den vej inde i mig, men havde glemt den. I dag leder mit hjerte vejen på de smukkeste måder.  Og jeg har lyst til at føre andre ud på samme rejse.

Tantra, orgasme workshops og et nyt fokus

Det skal siges, at jeg altid har været en nysgerrig sjæl. Jeg elsker nye eventyr. Som studerende rejste jeg verden rundt, og efter min kandidat (jep, jeg fik afleveret og blev cand.tecn.soc) ville jeg finde svaret på et spørgsmål der borede i mig:

”Hvordan mærker jeg dyb kærlighed igen og hvordan sikre jeg mig at jeg bevare gnisten, passionen og fortryllelsen?”.

Rejsen tog mig ud i verden og på et hav af kurser og workshops.

Jeg har oplevet tantramassage, tantrafestivaller, orgasme workshops, masterlover workshops, læst bøger om sex og kærlighed, og mødt mennesker der lever et helt anderledes kærlighedsliv, som har været dybt inspirerende.

Tantra og den gamle visdom har overrasket mig - for den er stadig virkelig brugbar for os moderne mennesker. Derfor deler jeg en hel del af det, her på sitet.

Jeg har mødt min nuværende kæreste, og vores forhold har om muligt været den mest vilde ”workshop” jeg har været på. Vi lærer hver dag stadig af hinanden og går dybere i sårbarhed, ærlighed og intimitet.

Jeg har givet mere og mere slip på gamle overbevisninger og givet plads til mere kærlighed i mit liv.

I 2015 begyndte jeg på Joan Ørtings sexolog skole, hvor jeg hver måned mødte ny visdom og udfordrede mine egne overbevisninger og i april 2017 blev jeg færdiguddannet og modtog stor anerkendelse for mit afgangsprojekt omkring skam og femininitet.

Jeg har lært så meget fra andre modige mennesker, og dem vil jeg også dele med dig her på min blog, for jeg tror vi skal smitte hinanden med de indsigter vi gør os her i livet.

Så meget godt kan ske når vi lader det

Når vi arbejder med os selv, og giver slip på gamle overbevisninger, åbner verden sig op. Udbyttet af at bruge tid på kærlighed og seksualitet har for mig blandt andet været:

  • Jeg har oplevet hvor healende ærlighed er og hvor meget passion det giver i mit forhold
  • Jeg har erfaret at jeg nyder at ”give slip” og ikke være in charge hele tiden
  • Jeg mærker kærlighed dybere end nogensinde før
  • Jeg har oplevet nye orgasmer og mærket dybden i tantrisk sex
  • Jeg mærker og forstår mine følelser og er mindre bange for dem
  • Jeg kan elske andre, uden at jeg per automatik sætter mine behov til side for dem
  • Jeg ved, hvad der sker når jeg er presset og hvorfor jeg skal praktisere selvkærlighed
  • Jeg nyder min egen krop  – ja, jeg elsker endda min bløde mave
  • Jeg ved, at der er okay at sige fra og til
  • Jeg forstår mine egne negative mønstre og ved at jeg bryder dem skridt for skridt
  • Jeg omfavner min sårbarhed og nyder, at jeg gerne må bede om hjælp
  • Jeg sanser verden på den dejligste måde
  • Jeg kan være mere mig selv, sådan rigtig mig.
Sensitivitet kan være en gave

Mange kvinders sensitivitet stiger i disse dage og vi falder på stribe for stress og at tage for meget ansvar. Tiden kalder på at connecte med det feminine, intuitive i os, for når vi gør det mærker vi også det smukkeste, sælsommste og den dybeste kærlighed.

Idag er jeg i bedre kontakt med min feminine side end nogensinde før. Jeg er et nyt sted idag hvor jeg navigere i det jeg mærker og ikke behøver at dulme, kontrollere eller at spille helten hver gang det sker.

Jeg har aldrig mærket så meget som i dag. Er sensitiv som aldrig før, og mærker mennesker, følelser og energier omkring mig. 

Jeg falder stadig, bliver ked af det (naturligvis), men det føles ikke som før, Jeg mærker det, men det tager ikke kontrollen og så rejser jeg mig nemt igen og mærker livets bedste dele stærkere♥


Jeg har altid haft en passion for bæredygtighed, men nu er det mere den indre bæredygtighed jeg går op i. Jeg arbejder med mennesker, skaber rum hvor vi giver plads til mere kærlighed og passion. Jeg lader mit hjerte føre vejen og det føles helt rigtigt. Du kan læse mere om mit arbejde som selvstændig på linebram.com og gå på opdagelse rundt på sitet.

Jeg udvikler mig hver dag og tror aldrig, at jeg bliver ”færdiguddannet” i livets skole. Jeg har ikke det endegyldige svar men føler mig frem til min sandhed hver dag, og den kan jeg dele med dig, så vi sammen kan blive klogere.

Jeg glæder mig til at følges med dig på den rejse vi kalder livet ♥ .

Kontakt mig

Vil du gerne få støtte til din proces, og tage dit kærlighedsliv til det næste niveau? Så tag kontakt til mig. Vi kan tage en indledende session og derefter tilrettelægge et individuelt forløb for dig.
Line@ambitiouslovelife.com eller ring 30342096

Eller tilmeld dig min gratis træning, her.

4

Kontakt mig

jubiiii Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium, totam rem aperiam, eaque ipsa quae ab illo inventore veritatis et quasi architecto beatae vitae dicta sunt explicabo. 

Jeg vil elske at høre fra dig.

Skriv eller ring hvis du har spørgsmål,
er nysgerrig eller ønsker at book mig til et foredrag. Du kan også booke en session her♥.

 

Line Maria Bram

+45 30 34 20 96

line@ambitiouslovelife.com

Navn*

E-mail*

Din besked