kærlighedogstolthed

Er du mon for stolt til kærligheden?

Er du mon for stolt til kærligheden?

Det var jeg.

Da jeg mødte Gustav så kunne jeg mærke jeg nogle gange lukkede af. Sådan rigtig af. I hjertet og gik min vej.

Vi kunne komme ind i situationer hvor jeg blev usikker eller han sagde noget til mig som måske ikke var rart at høre. Det var måske sandt men jeg var for stolt til at indrømme han havde ret. Og jeg ville heller lytte til min stolthed end mærke kærligheden.

Gustav: ”Du taler så du ikke mærker intimiteten”.

Av. Det var rigtigt.

”Nej det er fordi jeg faktisk bare godt kan lide at snakke” sagde jeg stolt.

Gustav var en mester i ærlig kommunikation – i hvertfald i forhold til mig der på det tidspunkt stadig tænkte lidt for meget på mit eget ego, andres følelser og pakkede alt ind til uigenkendelighed. Gustav var ikke begrænset af stolheden på samme måde, han var mere ærlig.

På et tidspunkt blev det dog klart at hvis jeg virkelig ville kærligheden. Hvis jeg ville dybt, så måtte min stolthed og det den beskyttede ligesom væk.

Jeg havde på tantra festival haft en følelse af hvordan det var at være åben, sårbar stå i tillid til at alt hvad jeg indeholdt var okay.Og det havde været så magisk. Så åbnende. Jeg havde mærket så meget mere kærlighed og flow i min krop end nogen sinde før.

Det var også i de rammer jeg havde mødt Gustav. Men nu tilbage i den virkelige verden så sneg stoltheden sig tilbage.

Mon du kender den?

Den der ikke vil indrømme når du lyver. Når du besytter dig selv eller bliver anklagende i stedet for at indrømme hvor du faktisk er. Det er den del der kan virke styrke når faktisk der er sårbarheden og lysten til et kram og nærvær på indersiden.

Jeg mærkede noget var galt. Og jeg granskede mig selv for at gennemskue:

  1. Hvad er det jeg beskytter når min stolthed tar over (Mit ego og selvopfattelse…?) og
  2. Endnu vigtigere – Hvordan jeg ændre det og hvilken følelse kan man så gå med?

 

Mit svar blev sårbarhed.

At turde mødes der hvor det var sårbart. Usikkert.

Mødes der hvor man ikke ved hvad den anden vil tænke eller om man vil blive mødt. Lige i det behov man længes efter.

Det betød en villig til at blive set fra mine uperfekte sider. Set for også nogle gange at have brug for andre. Have brug for ham. Indrømme at han kunne såre mig. Indrømme – både overfor ham og måske endnu sværre mig selv- at jeg ikke var så stærk mennesker ofte troede.

Det var ikke nemt.
For alt i mig skreg det ville være farligt for mig at åbne op for de sider. Indrømme jeg havde dem. Det var sårbart.

 

Jeg tog derfor ordet sårbart til mig og satte som mit ord for 2015. OG man må bare sige wow. Det var vildt. Hver gang min krop og nervesystem skreg løb væk, slå igen eller det kan vi ikke det her.

 

Så sagde jeg: hvad er den sårbare vej. For det er den vi vælger hjerte og mig.

 

Det er ikke at løbe væk. Det er at vise mine tåre. Det er at sige sandheden om hvad jeg synes i kærligheden. Det at sige nej når det føles rigtigt. Sige hvad jeg føler. Hvad jeg gerne vil have. Ja hvad jeg gerne vil have og ikke vil have. At give ærlig feedback til mennesker og Gustav.

 

Den sårbare vej føles ja…sårbart. Som om ens krop forudser det vil gå helt galt. At man er på vaklende ben og frygter konsekvensen af ens handlinger. Men ved du hvad sårbarhed også er?

 

Det er hjertemod.
Det er åbenhed og magiske møder. Men det føles anderledes end heltemod hvor du er den stærke der maser igennem forhindringer. Det her var hjertemod. Det er det som virker i kærlighed. Det føltes langt mere vovet end et faldskærmsudspring. For her var ingen faldskærm og man anede ikke hvor man ville lande. Men det var ligesom mit hjerte der viste vej et blødt skridt af gange og der var en anden energi og fornemmelse i det. Noget dejligt indre.

 

Det er som om man lander de mest magiske steder når vi vælger det sårbare. For det sårbare er ofte vejen til det som er mere sandt for dig og mig. Mere rigtigt for dig og mig.

 

Så på denne valentines dag.
I stedet for at tænke på de store planer. De store forveninger, så måske i stedet lad blikket og intentionen pege ind imellem dig og den du elsker. Lade sårbarheden få plads i jeres møde. Give slip på det sikre og tag et skridt imod hinanden. Tættere. Ærligere. Lad din partner få lov at mærke dig og se dig <3

For den intimitet og kærlighed så mange længes efter på dagen i dag. Den ligger der<3 Smukt og lige for, hvis blot du tillader at blive set som dig<3

 

Jeg sender kærlighed og lys til hver enkelt af jer <3

kærlige hilsner
Line

Hvilke tanker starter dette blogindlæg hos dig?





Måske denne her artikel også er noget for dig?
sex og kærlighed
Glædelig jul – fif til en antistresset jul

Close