Kan man blive klar til at sige farvel?

Hvordan indstiller man sig på døden og når et kærlighedsforhold slutter?

Mine første tanker er, at det kan man ikke.

Der er intet der kan forberede en på den smerte man føler, når man ved man skal miste en.

Man ved det bliver sidste gang man taler med dem.

Sidste gang man griner med dem.

Sidste gang man græder med dem.

Og så er der uvisheden. Vi ved ikke hvornår døden indtræder. Det kan komme når vi sover, når vi holder vores kære i hånden eller når vi mindst venter det.

 

Vi kan begynde at længes efter døden.

Efter den forløsning vi også ved vil komme når venten bliver ovre.

Ja det er jo lidt forbudt at sige, at man kan længes efter dødsdagen

Men hvis tiden op til er hård, både for din kære og dig, kan en del af dig ønske afskeden.

At vide nu har hun/han fået fred. Og på en måde har du også fået fred. Måske det føles nærmest rart, afklaret for en stund.

 

Så tager sorgen pludselig over.

Det går op for dig:

FUCK hun er væk, hun kommer aldrig til at være her mere, du kommer aldrig til at hygge dig med hende, få et kram eller blot nyde at vinke farvel til hende.

Og sorgen overmander dig.

Her stopper ord med at kunne forklare hvad der sker, men både du og jeg kender følelsen af total savn.

Det er mørkt, der er tåre, og det er som om hele verden falder sammen og hele verden burde sørge i tusinder år.

Et lys er forsvundet fra denne verden og intet vil nogensinde blive det samme.

Pludselig ændre tårene sig.

Du kommer i tanke om et dejligt øjeblik.

Du mindes hendes storhed og de smukke oplevelser i har været berigede med sammen.

Du mærke den store taknemlighed du har over at have haft et så skønt menneske i dit liv.

Du mærker kærlighed og pludselig er hun faktisk slet ikke så langt væk.

Hun er her stadig i dit hjerte og i ånd

Ånd.

Ja hendes energi kan stadig mærkes når du connecter dig til den. Måske er det en følelse, lyd eller tanke der får dig i connection. Du mærker hende og en stor tillid opstår.Du ved hun er et smukt sted. Et sted med mennesker der elsker hende <3

Så tager sorgen over.

 

Ja ja hun er et godt sted, men hvad så med mig? Jeg er stadig bare her.

Mit liv er forandret. Jeg har mistet. Jeg vil ikke være her uden hende.

Jeg ved ikke om jeg kan komme igennem det her tænker du, og inderst inde mærker du en vrede over hun bare er taget herfra. Hun skal ikke bekymre sig og sørge.

 

For hvem har nogen sinde forestillet sig at dem i himlen sørger over at være kommet derop?

Nej det tænker vi ikke rigtig vel?

 

Og egentlig giver det jo god mening. For jeg tror stadig de kan være med i vores liv og se hvad der sker hos os. Vi kan blot ikke se dem. Og det tror jeg da kan være frustrerende når man sidder i himlen og kan se vi fx sørger over dem og de ikke kan sige de er okay.

Men jeg tror at man i himlen oplever den dybeste forbundethed, kærlighed og tillid til livet. Der finder man alle de sandheder som var så svære herned. Deroppe bliver kærligheden dejlig simpel, for den er der bare og man må se herned med fuld kærlighed og tillid.

Så derfor er det okay vi tænker på os hernede. På dig der pludselig er alene. Dig der ikke skal på et nyt eventyr, men skal til at indrette dit liv efter at mangle en person.

Og en del af dig vil altid mangle den person i dit liv.

 

Men en del af dig vil også vide hun er der i dit hjerte og du vil ære din elskedes minde og mærke livsglæden igen.

Nye relationer vil på magisk vis være med til at fylde pladsen i dit hjerte. Og en del af dit hjerte vil stadig føle kærlighed. Helt rent. Uden sorg men blot kærlige følelser omkring den storhed som din elskede havde<3

 

Hvad ville din elskede ønske for dig?

At du bliver glad og mærker kærligheden lige så dyb igen.

Nogle vil få lyst til at lukke deres hjerter, fordi kærligheden gør så ondt når vi mister den.

Men dem vi elsker mister vi aldrig, for de lever i vores hjerter og vi kan holde dem der lige så længe det er dejligt.

Ja man kan sige kærligheden mister vi aldrig, for den er tilgængelig hele tiden. Vores hjerte er lavet til kærlighed og det vil blot fyldes og bruges og mærke og sanse.

 

Lige nu sanser det smerten, og det er hvad hjertet også gør.

Men vid at det er din krops stærkeste organ.

- Selv når det mærkes som om det ikke kan tage mere så overrasker det. Naturen, gud eller hvad du tror på har virkelig indrettet os smukt og smart.

Giv dig selv lov at græde, for det er sjælens måde at sørge på og heale og nurse om din dejlige indre verden. Og når tårerne stopper kan du igen se lyset.

Du mærker taknemligheden, lyset for enden og i et øjeblik ved du igen at du nok skal blive helt ok <3

Tanker fra Line om døden og livet…

Hvilke tanker starter dette blogindlæg hos dig?